… bloggen er flyttet hjem igen – og her agter den at blive.
Trafikmelding på P4 i morges:
»… og når man kommer ind i tågen, er sigtbarheden meget dårlig.«
Public service, der vil noget.
Lysegrønt til hvidt
Vår forvandlet til vinter
December i marts
Somme tider kan man godt komme lidt i tvivl om, hvad det er for en relation, der er mellem ens katte og en selv. Fx får vi som regel en varm velkomst af Miss Mis, når vi kommer hjem fra arbejde. Vi bliver hentet ude ved garagen og fulgt omsorgsfuldt helt hen til og ind i huset. Når hun så har konstateret, at der ikke er indbrudstyve og katnappere på færde, forsvinder hun ud af døren igen for at lade sig opsluge af terrænet uden så meget som et nik til farvel.
Det hænder, at hun får lyst til at sidde på skødet. Manøvren begynder med, at hun sidder på gulvet og stirrer op på mig. ’Kom så, Miss Mis,’ siger jeg. Derefter går hun en tur rundt om stolen for lige som at finde det bedste sted at hoppe op. Så stirrer hun lidt mere, gør sig klar, spænder musklerne – og springer måske op. Det kan også være, at hun bare bliver siddende på gulvet og stirrer videre. Man kan aldrig vide.
Men ellers er det mest klokken tre om natten, hun viser tilknytningen til sine mennesker. Så kan hun nærmest ikke få nok. Det er derfor, ingen af Casa Stenstrops tobenede beboere kan mindes, hvornår de sidst har fået sovet en hel nat igennem, og somme tider kan det få en til at tænke på, om det egentlig er nogen særlig god idé med kæledyr, der er programmeret til at være vågne om natten. Men vi tænker aldrig tanken til ende.
I sidste uge gav Miss Mis sig pludselig til at lege med en af de tøjmus, vi købte sidste år, da vi anskaffede os Sofus, der stadig var en ungkat. Miss Mis er en voksen dame på fire år, og hun har aldrig før interesseret sig for tøjmus, men nu var hun ved at gå helt over gevind og teede sig som en killing. Det vi sige: til at begynde med. Så forvandlede hun sig til et glubsk rovdyr, og da musen havde fået, hvad den havde godt af, forsvandt hun ud af døren og blev væk i ti timer. Godt nok sætter vi pris på lavvedligeholdelseskatte, men alligevel. Miss Mis går til ekstremer.
Jeg har observeret, at katteejere er utrolig tolerante over for deres dyr. Har du nogen sinde haft en kat på skødet og ladet være med at tage telefonen for ikke at vække katten? Eller udskudt et toiletbesøg for ikke at forstyrre? Har du prøvet at bruge katten som undskyldning for ikke at gøre noget, der skulle gøres? ’Skat, lukker du ikke lige op, jeg har en kat på skødet?’ Velkommen i klubben.
Som sagt: dette er ikke en katteblog, på ingen måde. Men en enkelt undtagelse kan nok være på sin plads.
Det kan være en god ting at få ryddet op og smidt ud engang imellem – især hvis man selv har indflydelse på, hvad der skal kasseres. Det har man bare ikke altid, når man slår sine folder på nettet, og slet ikke hvis man har sin egen blog.
I torsdags fik jeg uanmeldt besøg i maskinrummet på min skræddersyede WordPress-blog på stenstrop.dk af en spamrobot, der har muntret sig med at sende mails ud til Gud og hvermand fra mit domæne. Derfor havde man – dvs. min hotelejer webhosting.dk – lukket domænet og låst mig ude. Betingelsen for at få adgang igen var, at jeg slettede samtlige filer. Altså farvel til nogle hundrede blogindlæg.
Det er sådan set også i orden – herregud, det var jo bare lommeuld – men det betyder også farvel til webhosting.dk for mit vedkommende. Man var ikke rigtig indstillet på at diskutere, hvor sikkerhedsbristen lå – i mine scripts eller i deres hotelbyggeri.
Så nu har jeg anskaffet mig en konfektionssyet blog, og jeg føler mig allerede godt tilpas i den. Jeg savner godt nok de 168 ideer, jeg havde liggende i mine kladder, man hva’ – det kan jo være, jeg får nogle nye.
P.S. Jeg beklager, at også gamle, trofaste kommentatorer nu skal udsættes for en ydmygende bedømmelse endnu engang, før I bliver sluppet løs i de nye omgivelser – så please, hav tålmodighed …
Nye kommentarer