Det kan være en god ting at få ryddet op og smidt ud engang imellem – især hvis man selv har indflydelse på, hvad der skal kasseres. Det har man bare ikke altid, når man slår sine folder på nettet, og slet ikke hvis man har sin egen blog.
I torsdags fik jeg uanmeldt besøg i maskinrummet på min skræddersyede WordPress-blog på stenstrop.dk af en spamrobot, der har muntret sig med at sende mails ud til Gud og hvermand fra mit domæne. Derfor havde man – dvs. min hotelejer webhosting.dk – lukket domænet og låst mig ude. Betingelsen for at få adgang igen var, at jeg slettede samtlige filer. Altså farvel til nogle hundrede blogindlæg.
Det er sådan set også i orden – herregud, det var jo bare lommeuld – men det betyder også farvel til webhosting.dk for mit vedkommende. Man var ikke rigtig indstillet på at diskutere, hvor sikkerhedsbristen lå – i mine scripts eller i deres hotelbyggeri.
Så nu har jeg anskaffet mig en konfektionssyet blog, og jeg føler mig allerede godt tilpas i den. Jeg savner godt nok de 168 ideer, jeg havde liggende i mine kladder, man hva’ – det kan jo være, jeg får nogle nye.
P.S. Jeg beklager, at også gamle, trofaste kommentatorer nu skal udsættes for en ydmygende bedømmelse endnu engang, før I bliver sluppet løs i de nye omgivelser – så please, hav tålmodighed …

42 comments
Comments feed for this article
marts 23, 2008 at 11:17
regitze
jøsses! og jeg havde kommentarer til dine indlæg, der ikke var bagt helt færdige.
men godt at se dig igen. man blev jo en kende bekymret over, om du havde glemt at betale husleje.
vi sætter lige webhosting.dk på den sorte liste.
marts 23, 2008 at 11:20
Andrea
Hold da op nogle tosser hos webhosting, men godt at du ikke har mistet modet, nok er det bare lommeuld, men det var jo lommeuld af en rigtig prima kvalitet og den slags tager tid at opbygge.
marts 23, 2008 at 12:46
Uffe
Hej Regitze – tak, i lige måde. Men jeg er jo heldigvis ikke den eneste, der er kommet galt af sted i påsken. Det er som bekendt en tradition, der har et par tusind år på bagen …
Andrea, tak for opbakningen – nu begynder opbygningen!
marts 23, 2008 at 12:50
m-alo
Jammen dog, så må vi jo følge med her også, den (bloggen) er straks tilføjet i min feed reader!
marts 23, 2008 at 12:56
Uffe
Tak for tilliden, m-alo!
marts 23, 2008 at 13:50
Heidi
Nogle slyngler – det er hvad de er. Vælg selv hvem som skal have betegnelsen. En træls affære, men godt at du ikke lader dig kue og tager det hele op igen frem for at smide håndklædet i ringen :)
marts 23, 2008 at 13:59
jensdrejer
Hvor er det surt. Jeg forstår simpelthen ikke hvad andre mennesker får ud af at lave sådan nogle programmer, der bare ødelægger andres arbejde. Jeg håber ikke at sådan noget kan ske på wordpress.
Selv om du har droppet webhosting, så har du vel stadig dit eget domæne? Hvis du har lyst, kan du jo stadig bruge den adresse, så alle links til den gamle blog stadig virker, men bare sender besøgende til den nye blog.
Inde på wordpress skal du bare gå ind på instrumentbrættet, dernæst til indstillinger og endelig til “domæner”. Jeg har ikke selv prøvet det, men det ser meget nemt ud. På et eller andet tidspunkt vil jeg slette min egen hjemmeside og bruge adressen til min blog i stedet for.
marts 23, 2008 at 14:04
Irene
Hundehoveder, torskepander … Øv Uffe!
(Og jeg, ja jeg skriver alle mine indlæg i Notepad og gemmer dem jeg gerne vil beholde i en lille folder på min laptop. Der ligger de egentlig så vældig godt … )
KNUS! ;-)
marts 23, 2008 at 16:01
Uffe
Heidi, kald mig bare korkproppen ;-)
Tak for tippet, Jens. Jeg ved det godt, men for det første har webhosting.dk fjernet mit index, så jeg ikke kan uploade noget som helst(heller ikke en redirection) – og for det andet vil jeg hellere se mig om efter nogle andre legekammerater …
Ja ja, Irene, men du ved hvordan det er med rigtige mænd og backup, n’est-ce pas? Selv knus!
marts 23, 2008 at 17:07
Nina
Øv Uffe. Det er så surt, både det med selve hackingen, men også hotellet, der slet ikke har pli!
Men se, jeg er klar til din nye blog – bare kom an, det er godt at have dig tilbage!
marts 23, 2008 at 17:26
livetleker
Velkommen til WordPress, sier nå bare jeg, og håper de er til å stole på. Jeg har nemlig også et rom på dette hotellet, og da befinner vi oss jo plutselig i samme bygning. Hyggelig!
Men så til litt smekk på fingrene. Du må da for pøten ta kopier av tekstene dine. Gjorde du ikke det? Og så du som hadde skrevet så mye flott! Betyr det at den nydelige teksten om piperøking er borte, – tapt for alltid? Hvis det er tilfellet, så vet jeg jammen ikke hvem det er som er hundehoder og torskapanner (Sitat fra forrige kommentator).
Hvis det betyr noe, så har du vært dypt savnet disse dagene. Min mann har gått noen runder rundt seg selv her på stuegulvet mens han har grublet på hvor Uffa var blitt av.
Velkommen tilbake!
marts 23, 2008 at 17:49
Susan
Backup laerer man kun at tage paa den haarde maade :-) Jeg mistede ALT da min harddisk besluttede at naar den var 1 aar gammel, saa ville den ikke lege mere – slet ikke lege mere!!
Jeg kan slet ikke forstaa at du ikke kan faa dine filer fra webhosting.dk, de kan da ikke naegte dig adgang til dit eget materiale???
marts 23, 2008 at 20:01
Paul
Velkommen op til overfladen igen, Uffe.
Jeg bevæger mig også en del i cyperspace og har taget konsekvensen. Hos Bog og Idé i Nykøbing har jeg købt en badge …’shit happens’.
Jeg vil gerne korrigere dig. Du skriver, at der er sendt mails fra din gamle adresse til Gud og hvermand …hvor pokker er mine mail!s?! Jeg er ganske vist ikke Gud, men jeg er i højeste grad hvermand.
Altid bliver jeg snydt!
marts 23, 2008 at 21:27
Uffe
Tak, i lige måde, Nina. Jeg skal gøre mit bedste!
Tak for de pæne ord, Hege/livetleker, mais je ne regrette rien. Hvor tit går man eller ens læsere tilbage for at læse gamle poster? Selv gør jeg det stort set aldrig, og det er jeg næppe alene om – og jeg har jo stadig haft fornøjelsen af at skrive teksterne og få kommentarer til dem. Og faktisk er der også noget befriende ved at kunne starte helt forfra. Hils Thv – han har en stor stjerne hos mig!
Susan, tak for den moralske støtte, men som sagt: travelling light er ikke det værste udgangspunkt – og jeg orker hverken at kæmpe eller ærgre mig. Under alle omstændigheder har jeg ikke været mere uheldig end dig, og for resten er det snart forår!
Beklager, Paul, men muligvis kunne forklaringen være, at det kun er gudfrygtige medlemmer af folkekirken, der falder ind under betegnelsen ‘hvermand’. Ja, shit happens, og tak for velkomsten!
marts 23, 2008 at 22:18
Donald
Tillykke med din nye weblog, en rigtig Påske-genopstandelse! WordPress er det bedste valg så vidt jeg ved, det kan være Jens Drejer kan sige noget mere om det.
Det er mig uforståeligt, at Webhosting ikke tilbød et dump af databasens artikler og kommentarer; det kan man gøre med “mysqldump –user=xxx –host=localhost –password=xxx navnpaadatabase” uden dobbeltquotes.
Heldigvis er der nogle indlæg på “The Wayback Machine”, se fx. her:
http://web.archive.org/web/20070513060400/http://stenstrop.dk/
Eller her, hvor jeg lægger en kopi: http://d-axel.dk/exempel-kopi/ med bl.a. observationer om en blaffer: “På vejen hjem fra arbejde står der pludselig en ung, kvindelig blaffer i rabatten …” Der er nogle fejl med måden Mozilla har savet billederne, og det har jeg ikke lige tid til at finde en nem reparation af, men billederne er der også.
Man må også kunne finde “highlights” ved at søge på Google efter fx. “Fem ting, der ikke har noget med hinanden at gøre”. http://stenstrop.blogspot.com/
marts 23, 2008 at 22:45
Uffe
Tak, Donald, jeg kigger på det og lægger en Panodil parat :-) Den hedengangne blog var også en WordPress-blog, så der er ikke så meget nyt under solen – bortset fra, at rammerne forhåbentlig er tryggere …
marts 23, 2008 at 23:09
livetleker
Ikke for å strø salt i såret, men noen av dine tekster, blant annet den om the noble art of pipe smoking, har jeg faktisk tatt fram ved flere anledninger. Det ble vel kanskje heller sukker i såret dette, men det kan også svi. Jeg er enig med dem som sier at ditt forrige hotell bør kunne ettersende bagasjen. De kan ikke bare konfiskere den sånn uten videre.
marts 23, 2008 at 23:13
livetleker
Men Thv visste råd. Han sier at tekstene dine fortsatt svever der ute i cyberspace og bare må fanges inn med en dertil egnet håv. Hvis du for eksempel googler stenstrop.dk pibe, så finner du noen tekster. Så trykker man på hurtigbuffer i søket, og da kommer teksten opp uten bilder. Prøv så kan skal du se. Hvis det er noen tekster du gjeren vil hente inn, så går det altså.
marts 23, 2008 at 23:15
livetleker
Når man tenker på at du over hodet ikke har en katteblogg, er det pussig hvor mange morsomme treff man får på stenstrop.dk kat
:-)
marts 24, 2008 at 0:13
Uffe
Mange tak, Hege/Thv/livetleker – så klog, man bliver af at have solidariske blogvenner ude i verden. Jeg havde helt glemt, at man kunne det dér med cachen – og så er der jo næsten ingen ko på isen (men jeg var helt mystificeret, indtil jeg fandt ud af, hvad ‘hurtigbuffer’ betyder :-)
Selvfølgelig har I ret i, at man ikke bare kan konfiskere andres materiale, og der er også nogle flere detaljer i kontroversen, end jeg har afsløret, men det bliver for trivielt og tidrøvende at uddybe. Og jeg har altså besluttet mig for at give slip.
Det med kattene er jeg selvfølgelig helt uforstående over for! Det må være en meget udspekuleret spamrobot, der har været på spil!
marts 24, 2008 at 7:03
Sister Bonde
Man bliver så vred og, hvor ville jeg gerne have samtalesuppleret, da du gav webhosting.dk, hvad de fortjente. Hører ingen steder hjemme.
Held og lykke med din nye side, vi er mange der glæder os.
marts 24, 2008 at 9:50
Anita
Godt du er her nu, Uffe. Det var værre, hvis du slet ikke var, hvis man spør’ mig…
Jeg har et spørgsmål til alle, som kommer herinde; hvor meget plads(megabyte) har man med sådan en wordpress-blog som den her?
marts 24, 2008 at 10:56
Uffe
Tak, Sister Bonde, og tak, Anita :-)
Man har 3 Gb gratis til rådighed, men man kan købe mere plads, hvis det er nødvendigt. 5 Gb ekstra koster 20$ pr. år, 15 Gb koster 50$, og 25 koster 90$. Derudover kan man købe adgang til at rette i stylesheets for 15$ om året. Derimod kan man aldrig komme til at pille i php-koderne, medmindre man lægger bloggen på sit eget domæne.
Det kan man til gengæld på Blogger, som efter min mening er stærkt undervurderet. Hvis man kender lidt til php-kodning, kan man gøre næsten hvad man vil med layoutet, og med den nye Blogger og en Haloscan-kommentarfunktion (som er bedre end WordPress’) er man godt kørende, også hvis man ikke vælger at have eget domæne.
Det var egentlig bare for at prøve, hvordan en gratis WordPress fungerer, at jeg valgte den. Hvis man ikke tilkøber det ene og det andet, er man faktisk temmelig låst. Men af en eller anden grund er der tydeligvis mere prestige i at have en WordPress-blog …
Der er mere læsestof om WordPress-opgraderinger her
marts 24, 2008 at 11:23
Donald
Det var WordPress _hosting_ jeg mente vistnok er det bedste valg for tiden.
Formentlig fordi de er ved at opbygge en status og regner med at det til sidst vil kunne handles.
I opbygningsfasen er Web-ting ofte gratis og bedre end senere.
marts 24, 2008 at 13:00
Uffe
Nårrrh, på den måde :-)
marts 24, 2008 at 15:56
Anita
Super! Tusind tak for oplysningerne. Dem vil jeg henvise min søster til at læse, for jeg regner snart med at skulle lave lidt figumdik med hendes blog ;-)
marts 24, 2008 at 19:17
livetleker
Du må nok betale for WordPress også etter hvert. Med mitt forbruk – og det er nok ganske stort, hadde jeg gratis WordPress i noe over et halvt år. Hva jeg betalte videre husker jeg ikke, men det gjorde ikke inntrykk på lommeboka mi, og nå har jeg masse plass. Jeg liker WordPress fordi jeg ikke skjønner meg på det som skjer og helst vil ha alt ferdigstrikket så jeg ikke må forstå – bare gjøre.
marts 24, 2008 at 19:52
Uffe
Jeg synes også, det er utrolig billigt for mange Gb – og manien med at rette ligegyldige detaljer til, er sikkert en gammel vane fra hjemmesidernes barndom, der bare skal aflæres. Som regel er der jo aldrig andre end en selv, der lægger mærke til, hvilke raffimenter, man nu har fundet på …
marts 25, 2008 at 11:27
capac
Hvor der blogges, der spildes! Velkommen tilbage i blogland, Uffe.
Vi (rigtige) mænd på få lært at bakke op om os selv!
I øvrigt. Kan du (og andre) ikke fortælle, hvilket host du (I) er gået over til? Jeg tror, at vi kan have glæde af at lære om hinandens erfaringer på det område. Hvad er skidt (fx din forrige) og hvad er godt. Selv er jeg pt. hos One.com, og har endnu ikke grund til klage…
marts 25, 2008 at 12:22
Uffe
Tak, capac, og tak for tippet om One.com
Bloggen her er hostet hos WordPress selv – jeg har opsagt mit domæne, men det kunne være, jeg skulle slå følge med dig på One.com
marts 25, 2008 at 12:28
capac
Det skal ikke forstås som en reklame for One.com, blot min erfaringstilkendegivelse. Jeg ved, at andre, bl.a. listemageren er gået til Gigahost (lyder stort!), der vist har andre fordele. Noget med flere databaser osv. Men forhør dig blandt de gode bloggere, så du kan finde det rette hotel…
marts 25, 2008 at 19:32
anita thomhave simonsen
Hej Uffe!
jeg undrede mig da godt nok over hvor du lige var blevet af……forstår nu….faldt lige over den under madames huskeblog….kom lige i tanke om, at du måske var at finde der………lægger nu din nye på min blogrulle….
venlige tanker Anita
marts 25, 2008 at 19:57
Uffe
Velkommen til, Anita!
marts 27, 2008 at 10:02
Sanne
Hvilket minder mig om det gamle it-ordsprog: rigtige mænd tager ikke backup – de græder! ;)
Tillykke med dit nye look, synes nu dog at du bør arbejde lidt mere med designet, som virker noget tamt. Ved heller ikke helt hvad jeg skal mene om det her fesen-lyserøde tekst-felt, hmm.
PTF (plads til forbedring).
Men dejligt at have dig tilbage, så varmt velkommen i nye omgivelser, jeg blev jo helt nervøs, da der ingen Uffe var på mit bookmark! :)
marts 27, 2008 at 10:12
Uffe
Sanne, det er en standard-template, der ligger på WordPress’ server, og som man ikke kan modificere, udover at man kan indsætte et andet topbanner.
Bortset fra det, synes jeg godt om designet, og jeg kan ikke få øje på noget fesen-lyserødt tekstfelt. Jeg tror, det må være dig, der bruger en browser med forkærlighed for fesen-lyserødt …
marts 28, 2008 at 10:55
Anja ligenu
Der er en mening med alt. Inden du ser dig om er der (igen) gået et par år og du har fået fyldt op i arkivet.
Jeg havde nok personligt flæbet lidt af de salte ‘rigtige mænd tager ikke backup de græder bare’ -tårer selvom jeg ikke engang er en mand.
Dog var jeg efter den nylige overflytning fra blogspot til WP parat til at lade alt ligge. Glæden var dog stor da det lykkedes at importere…
Vi ændrer linket
marts 28, 2008 at 11:48
Uffe
Du har ret, der er en mening med alt, men det, der lige skete her, var måske ikke ligefrem indlysende nødvendigt.
Arkivet skal såmænd nok blive fyldt op, men det tager lidt tid at genopbygge sin gamle læserkreds …
Men velkommen, og tillykke med den succesfulde Blogspot-import.
marts 28, 2008 at 12:10
Anja ligenu
Nej det lyder ikke helt som om det var ude af alles hænder.
Tak for velkomsten og tillykken :-)
marts 28, 2008 at 18:05
Sanne
Internet Explorer – den er der rigtig mange andre der også bruger. ;)
marts 28, 2008 at 18:47
Uffe
Ja, og det skulle de hellere lade være med. Men der er nu heller ingen lyserøde felter i den Internet Explorer, jeg er henvist til at bruge i dagtimerne …
april 1, 2008 at 0:20
Tina - omme i London
Sikke nogen roevbananer! Tillykke med dit nye hjem!
april 1, 2008 at 6:05
Uffe
Tak, Tina – og ‘roevbanan’ har en helt anden gennemslagskraft, når det staves på den måde!