Stenstropedia

Sov og bliv klog

Uffe — Sat, 20 Jun 2009 18:27:18 +0000

Heldigvis er det mange år siden, jeg holdt op med at sætte den bedste tid af året over styr ved at gå til eksamen, men alligevel rumsterer mindelserne om utallige søvnløse nætter i baghovedet og dukker altid op til overfladen her i juni. Hvis man overhovedet fik nogen søvn i den famøse måned dengang, var den af ringe kvalitet.

Nu ser jeg, at Sleepless in Seattle åbenbart er blevet afløst af Sleep in Seattle. SLEEP er en årlig konference for amerikanske søvnforskere, og SLEEP 2009 er netop afsluttet. Som søvnentusiast har jeg især bidt mærke i, at en af de offentliggjorte undersøgelser på konferencen dokumenterer, at det styrker hukommelsen, hvis man lægger sig til at sove umiddelbart efter, at man har lært noget. Hjernen er nemlig ikke inaktiv, når man sover. Tværtimod sorterer den alle de unyttige oplysninger fra og husker de mest relevante — men så skal man altså også lægge sig til at sove med det samme. Hvis man er for lang tid om at finde dynerne, går det drastisk ud over effekten.

Se, det skulle man bare have vidst, dengang man befandt sig i den undervisningsdominerede del af sit liv. Man kunne være kommet sovende til det meste og have brugt den sprøde forsommer til langt mere underholdende sysler end at læse pensum op.

Apropos søvn og søvnløshed kommer jeg til at tænke på den berømte amerikanske radio-DJ Peter Tripp, der i slutningen af 1950‘erne satte verdensrekord i at holde sig vågen. I 201 time vendte han plader uden at lukke et øje. Det ligger der en hårrejsende kortfilm om på YouTube i to afsnit, her og her. Hvis du kan holde dig vågen i de 14 minutter, den varer, vil den overbevise dig om, at det er en rigtig dårlig idé ikke at passe sin seng.

Husk en lyd

Uffe — Mon, 15 Jun 2009 12:22:29 +0000

Det er ikke ligefrem billeder og ord, der mangler på nettet til at dokumentere verden omkring os, men det ligger lidt tungt med lydene. I erkendelse heraf har BBC søsat et storstilet projekt, der går ud på at bevare ‘truede lyde’ — lyde, der er ved at forsvinde fra denne verden og fra vores hukommelse. Save our sounds opfordrer alle fra nær og fjern til at uploade egne optagelser og placere lydene på det interaktive kort, nøjagtig hvor de er optaget. På den måde kan enhver, der klikker sig ind, rejse verden rundt i lyd.

Der er detaljerede oplysninger om, hvordan man bærer sig ad her og her. Så er spørgsmålet bare, hvilke lyde der er værd at bevare. Hvad med hyletonerne fra et 56K modem eller en matrixprinter, der går til marv og ben? Dem savner jeg på ingen måde, men lyden af en ægte, luftkølet Folkevogn eller en IBM Selectric kunne godt sende mig over i det nostalgiske hjørne for en stund.

Har du andre forslag til arkivering af truede, bevaringsværdige lyde – eller lyde, eftertiden under ingen omstændigheder bør belemres med?

Man kan følge projektet tæt på Twitter.

Læseklubben der ikke ville dø

Uffe — Wed, 10 Jun 2009 16:27:18 +0000

Jeg gjorde mit bedste, men aflivningsprojektet lykkedes ikke. I samme øjeblik jeg spændte hanen på min boltpistol, strømmede protesterne ind, og der er åbenbart ingen vej udenom: vi må have den nødlandede Pegasus på vingerne igen.

Men hvordan? For et nyt koncept for Læsehippologisk Søndagsklub er påkrævet. Det er noget rod at have den kørende her på bloggen sideløbende med alle mulige uvedkommende indlæg om hvad som helst, og http://grou.ps/stenstropedia har vist sig ikke at fungere i praksis. Dels er serveren alt for ofte overbelastet, og dels er systemet alt for lidt intuitivt: der er simpelt hen for mange (inklusive mig selv) der farer vild i forummet. I øvrigt har det været en udsøgt dårlig idé at åbne dørene for alle og enhver — spamrobotterne og cementhjernerne finder altid vej.

Fremtidens løsning er altså et mere stabilt, overskueligt og frem for alt lukket forum, og forsøgsvis har jeg oprettet en profil på Goodreads + en gruppe med det velkendte navn Læsehippologisk Søndagsklub. Hvis du vil være med, skal du altså selv oprette en profil og bede om at blive optaget i klubben. Det vil du blive uden videre tiltale, hvis du ser ud til at være et menneske og ikke en robot, og der i øvrigt ikke er noget, der tyder på, at du er ude på at sabotere foretagendet.

Goodreads er et såkaldt social cataloging website: man oplister sine bøger, hvad man læser, og hvad man har tænkt sig at læse og har på den måde mulighed for at skabe sig et netværk bestående af personer med de samme læsepræferencer. Men man kan også bare oprette en profil og ikke foretage sig andet end at tilmelde sig en læsegruppe som fx Læsehippologisk Søndagsklub. Det er det, jeg har gjort, så kom frisk!

Men vi er også nødt til at finde en ny måde at gribe læsningen an på. Erfaringen har vist:

Det er svært og tidkrævende at finde en bog, alle har lyst til at læse.
Der er nødt til at være en indpisker, ellers bliver bogen ikke læst, og der kommer aldrig nogen diskussion i gang.

Mit forslag er derfor:

Tjansen som indpisker/tovholder går på omgang.
Tovholderen bestemmer, hvilken bog der skal læses.
De medlemmer af klubben, der har lyst til at læse med, melder sig.
Tovholderen bestemmer farten og samler trådene.
Når bogen er læst, vælges/melder der sig en ny tovholder.

Hvordan stiller I jer til det koncept, alle I overuddannede, romanafhængige blogsurfere med blækklatbefængte fingre og alt for meget tid?

Hege mente, at netop sommerferien ville være et godt tidspunkt at gå i gang med en ny bog. Mon hun har lyst til at være den første til at have kasketten på i læseklubbens andet liv? Eller er der en anden, der melder sig frivilligt?

Skriv lige i kommentarerne, om I vil være med, og opret så en profil på goodreads.com og find Læsehippologisk Søndagsklub under ‘groups’.

P.S. Selv om det muligvis ikke er ‘klassikere’, læseklubben skal fortsætte med, er det selvfølgelig underforstået, at der skal være et vist niveau. Med andre ord: vi gider ikke læse svenske femikrimier …

Mest for mænd

Uffe — Mon, 08 Jun 2009 16:58:58 +0000

Det navnkundige Max Planck Institut i München har for nylig lavet en meget omtalt undersøgelse, som viser, at mænd, der lever i parforhold med en mindst 15 år yngre kvinde, har mindre risiko for at dø i en tidlig alder. Hvis kvinden derimod er ældre end manden, har han ikke udsigt til at blive ret gammel. Men ikke nok med det: kvinder med yngre mænd dør typisk også før tiden. Konklusionen (min egen) må være, at det ikke er nær så stor en fordel for kvinder at være attraktive, som det er for mænd.

Men betyder det så, at en yngre kvinde automatisk vil sikre dig et langt liv? Nej, desværre. Forskerne mener, at tallene afspejler en naturlig udvælgelse, sådan at forstå, at det kun er de mest vitale og succesrige ældre mænd, der er i stand til at tiltrække en yngre partner. Med andre ord: igen vand på sundhedsfanatikernes og stræbernes mølle, og du må kunne fremvise resultater på begge områder. Det er ikke nok at kunne byde på en dukkert i egen pengetank – det kræver også en V-formet brystkasse og en forholdsvis flad mave. Du får altså ikke nogen spændstig steg på gaflen ved at ligge på hospitalet med tungen ud ad halsen og pibende lunger og vifte med en bristefærdig krokodilleskindstegnebog.

Bare til orientering.

Og måske skulle Morten Messerschmidt og Dot Wessmann liiige overveje deres forhold en ekstra gang for deres egen skyld …

Messerschmidt er flyveklar

Uffe — Sat, 23 May 2009 16:31:09 +0000

Der stod en ældre mand uden for indkøbscenteret og delte flyers ud. Havde det været for halvtreds år siden, ville jeg have svoret på, at det var Osvald Helmuth. Næsen havde måske et lidt mere lilla skær, men ellers var ligheden slående, og han var nærmest modsætningen til den slikkede unge mand her til højre (det yderste højre), som han reklamerede for i Dansk Folkepartis navn, og som var som klippet ud af mine fordomme og mit sporadiske kendskab til Hitlerjugend. Apropos navne kan man dårligt forestille sig et efternavn, der er bedre egnet end den unge mands til at rippe op i historiens mindre flatterende epoker. Han har formentlig ikke selv valgt sit efternavn, men man forstår jo godt, hvorfor nogen er faldet for fristelsen til at rette plakaten på indkøbscenterets P-plads lidt til med hadefulde skældsord og hagekors.

Det er selvfølgelig skudt langt over målet, og jeg er også sikker på, at Osvald Helmuths dobbeltgænger ved indgangen til indkøbscenteret er en flink fyr, der sympatiserer lige så lidt med nazismen, som jeg fx gør med Dansk Folkeparti.

Det, der kan undre, er at et politisk parti i 2009 kan finde på at benytte sig af en propagandaform og -æstetik, der hører hjemme i midten af det forrige århundrede og giver så uheldige associationer – og så endda få nogen til at stå uden at fortrække en mine og uddele den lattervækkende tryksag, som man skulle tro var lavet af en satiriker.

Men jeg er vist ikke den første, der undrer sig.

Opdatering søndag, 31. maj 2009
I dagens Politiken anmelder Karsten R.S. Ifversen valgplakater under overskriften ‘Messerschmidt er min ven’. Dansk Folkepartis plakat får prædikatet ‘en genistreg’ og følgende skudsmål:

Indsmigrende, provokerende og klart kommunikerende. DF har den mest effektive mediestrategi, selv plakatmediet mestrer de.

Kære læseheste!

Uffe — Wed, 20 May 2009 13:05:27 +0000

For at sige det som det er, er jeg stadig dybt beskæmmet over Læsehippologisk Søndagsklubs kranke skæbne, som jeg påtager mig det fulde ansvar for. Det var meningen, at den skulle hjælpe mig og andre udannede læsere igennem de klassikere, vi burde have læst for længst, men jeg må desværre erkende, at det kneb voldsomt med min egen entusiasme efter at have kæmpet mig igennem Billedet af Dorian Gray og møjsommeligt været nået halvt ind i Den Guddommelige Komedie (men vi fik læst begge to, husk det!).

Selv om jeg er en evigt romanlæsende person, sker der det besynderlige – men langtfra uforklarlige – at så snart læsningen nærmer sig noget, der ligner pligt, træder en mekanisme, som må være et levn fra min skoletid, i funktion og gør læsningen til et nærmest uoverkommeligt projekt. Derfor en kombineret tak og undskyldning til alle, der beredvilligt meldte sig som ledsagere på den litterære verdensomsejling på de vilde vover og måtte konstatere, at det var en plimsoller, de var hoppet ombord i.

Skulle I, der trods alt overlevede, stadig have mod på fælleslæsning, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på DRs læseklubber, der er blevet til i samarbejde med Litteratursiden.dk. Jeg er sikker på, at det ikke er nogen dårlig erstatning.

Og så vil jeg ellers begive mig ind i ringen og hente det håndklæde, jeg kylede derind. Endnu engang tak for tålmodigheden.

En genial opfindelse

Uffe — Sat, 09 May 2009 15:01:38 +0000

På vej til konfirmation i Jylland i går gled jeg gennem et landskab af grønne og knaldgule marker, bakker med hvide, savtakkede kirketårne, der hist og her stak op bagved, afvekslende med flagstænger og blafrende dannebrogsflag i toppen som foreskrevet på store bededag. Der var ingen som helst grund til at anmode nogen mariehøne om at flyve op imod himlen og be’ om dejligt vejr med Ib Schønberg-stemme, for himlen var blåere end blå, hvis man vel at mærke så bort fra en håndfuld pyntelige vatskyer, der smagfuldt var strøet ud over den øverste del af glansbilledet. Det eneste der manglede, var Sven Gyldmarks toner i baggrunden, for det var som at være med i en go’ gammel dansk film fra 50‘erne, hvor alting ender lige så lykkeligt, som man sidder og håber på.

Men det var kun begyndelsen, for da jeg passerede Storebælt på mine fire hjul 70 meter over vandspejlet, fik jeg øje på et stykke teknologi ude til højre, som jeg genkendte fra min barndom længe før broens tid, og som ikke har forandret sig en tøddel siden: vindposen. Den er stadig going strong uden it-branchens indblanding. Den fortæller med usvigelig præcision alt, hvad en trafikant på en højbro har brug for at vide om vindretning og -styrke, helt uden brug af strøm, tal og decimaler – et instrument, enhver forstår uden nogen forklaring, og et uovertræffeligt eksempel på menneskelig kreativitet.

Ærlig talt, jeg blev sgu helt rørt ved gensynet. Men efter sigende er det ganske almindeligt, at man går hen og bliver lidt småsentimental på sine gamle dage.

Et barn fødes

Uffe — Wed, 06 May 2009 16:04:27 +0000

Henrik Palle i Politiken:

Det er intet mindre end pinagtig populistisk pladderfjernsyn, når hele medievirkeligheden – i alle fald de to store danske public service-stationer – går i totalt selvsving over, at der fødes et nyt medlem af den dybt udemokratiske og arkaiske institution, der kaldes Kongehuset. Det kan ikke være rigtigt, at en reporter skal fortælle os, at dronning Margrethe er glad for sit nye barnebarn. Det er (faktisk overhovedet) ikke en nyhed, der har nogen berettigelse på landsdækkende licensfinansieret fjernsyn. Det er en sag for Billed-Bladet.

Og det kan heller ikke være meningen, at det nærmest skal gøres til rolling news med analyser og hele pivetøjet.

Vi er heldigvis enkelte sure, gamle mænd tilbage.

Forår i luften

Uffe — Fri, 17 Apr 2009 18:00:54 +0000

Her gik jeg og troede, at jeg var husets pedant, men til aften har jeg desværre måttet konstatere, at det ikke er tilfældet. Under den obligatoriske aftentur med Madame udbryder hun pludselig:

– Nej, se! Lærken er sprunget ud!

Hvilket får mig til spontant at bryde ud i sang og samtidig demonstrere min karakteristiske, malmfulde vibrato:

– Jeg ved en lærkerede …

– Men det er jo noget helt andet! påpeger min ledsagerske prompte på en efter min mening noget jordnær og ufølsom måde, og jeg indrømmer gerne, at jeg var en kende såret (men som den gentleman, jeg er, undlod jeg dog at nævne, at jeg var helt på det rene med forskellen på de to lærketyper).

Hvorfor jeg kom i tanker om den idiotiske sang, skal jeg for resten ikke kunne sige. Den har altid irriteret mig til græmmelse, fordi der mangler et ‘at’ i næstsidste linje af sidste vers:

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.

Ethvert barn kan forudse det og skynder sig derfor at tilføje det manglende ‘at’ for egen regning med det resultat, at versefødderne ikke længere passer, og sangen forvandles til en ubehjælpsom konfirmationssang.

Nå. For at fortrænge de triste minder fra min skoletid, der pludselig vældede op i mig, ransagede jeg lynhurtigt min hjernekiste for årstidsrelevante sange i et forsøg på at behage fruen og skulle lige til at kaste mig ud i:

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk …

Men jeg beherskede mig. Jeg skulle ikke nyde noget af at blive belært om, at det skam var alt for tidligt at færdes ude uden overtøj, eftersom det kun var femten grader, da vi gik hjemmefra.

5 ting der ikke har noget med hinanden at gøre

Uffe — Thu, 09 Apr 2009 10:41:57 +0000

Nuttet kortfilm om kommunikation og kærlighed

Hvad er kærlighed?

Duel for gentlemen

En lille sang og en lille én

Den her skal bare nydes